Skab tryghed – og sælg mere! Del 2 – under købet - Ressourcer | Webshipper
Menu

Skab tryghed – og sælg mere! Del 2 – under købet

Sådan skaber du tryghed for dine kunder - læs alle 3 indlæg: Før, under og efter købet.

Få 3×3 konkrete teknikker til at skabe tryghed før, under og efter købet

Del 2 – Under købet!

Vi mennesker køber kun af dem, vi har tillid til.
Og som webshop, hvor konkurrenten altid blot er ét klik væk, er tryghed afgørende for din forretning.

Tryghed for kunden betyder simpelthen flere konverteringer for dig. Så enkelt er det.
Men selvom det er et område, hvor få og små ændringer kan give store resultater, er der mange webshops, som overser det.

Derfor giver vi dig de tips du har brug for, for at skabe tryghed for din online virksomhed!

Læs om tryghed før og efter købet i de to andre indlæg, eller klik på den du vil læse om herover. 

UNDER KØBET
#1: Fremhæv dine USP’er

Ét af de parametre, som alle kunder kigger på, er dine USP’er, altså dine Unique Selling Points.
Det kan være sådan noget som:

  • Hurtig levering
  • Let tilgængelig returnering
  • Gratis eller billig fragt
  • Høj kvalitet af sine produkter
  • Og meget andet

Udover at mere information skaber mere tryghed for kunden, er det også et spørgsmål, om at kunder ofte sammenligner varer fra forskellige webshops, inden de køber.

Derfor – Fremhæv dine USP’er!
Hvis kunden kan se, at din konkurrent har gratis fragt ved ordrer over 499,-, men ikke kan finde information om det hos dig, hvem tror du så får bestillingen?

 

#2: Slå ned på sprogsjusk

Én ting, der kendetegner fup-hjemmesider, er, at teksten på siden er fuld af sproglige fejl. Så spørgsmålet til én million kroner er:
Hvilket signal sender det om din virksomhed, hvis der er sproglige fejl i teksterne?

You got it. Et skidt signal.

Grammatisk korrekte tekster er med til at vise, at du er en professionel og seriøs virksomhed. Sørg for, at dine tekster spiller.
Det er og bliver en god investering for virksomheden at sikre, sproget er i orden og fejlfrit.
Og mindst lige så vigtigt når en kunde handler i en webshop.
Kunder har ikke samme muligheder som i en fysisk forretning. De kan f.eks. ikke røre ved varen eller spørge til fremstillingen. De har kun din tekst og dine billeder at vurdere dig på.

Lad os sige, hun sammenligner et produkt fra to forskellige webshops (hvor pris, forsendelse, osv. er det samme).
Den ene webshop har en kort, nøgtern produkttekst uden dikkedarer.
Den anden forklarer grundigt om produktet, besvarer alle hendes spørgsmål og viser både, hvordan hun bruger og vedligeholder produktet – alt sammen i et friskt og begejstret sprog.

Hvem tror du højst sandsynligt løber med ordren?

Dine tekster skal mere end blot at videregive information. Kan de samtidig underholde og uddanne, er du langt foran på point.

 

#3: Vis de glade kunder

Det lyder ikke pænt at sige højt, men vi mennesker er lidt som lemminger:
Vi gør, hvad andre gør.
 

Fordi vores stenalderhjerne har lært os, at det er smart at passe ind i gruppen. Derfor er det en god ide at bruge dét, der i marketing-lingo hedder “Social proof”.  Social proof handler ganske enkelt om, at du viser kunden, at andre har handlet ved dig – og var glade for det.

Der er flere måder, du kan bruge socialt bevis på.
Kundeudtalelser er én af måderne – Den er både god og effektiv.
Det kan du f.eks. gøre gennem Trustpilot eller Tryghedsmærket.

Når kunden kan se, at andre vælger din shop, viser du, at det er et sikkert og trygt valg.

Bonus!

Sæt fart på din side
Genkender du den her:
Du klikker på et link og venter i nogle sekunder på, at siden kommer frem. 1 sekund, 2 sekunder, 3 sek- HVAD SKER DER!?
 

Der går ikke mange sekunder, før vi bliver frustrerede af ventetid online.
Din load-tid – altså hvor hurtigt din hjemmeside er klar – er en afgørende faktor for dine kunder. De gider simpelthen ikke vente.
 

Du behøver ikke have landets hurtigste webshop – men du skal gerne ned under to sekunder. Her er et par gratis værktøjer, du kan bruge til at teste hastigheden på din webshop:
Pingdom
GTmetrix

Get E-commerce news directly to your inbox

Få en gratis og personlig introduktion

Lad os sammen se på hvor meget tid og penge du kan spare

Få en gratis introduktion