Sådan sparer GrejFreak.dk 500 timer om året på fragt | Webshipper
Menu

Sådan har GrejFreak sparet 500 timer på lageret med Webshipper

Med Webshippers automatiseringsværktøj har GrejFreak løst deres flaskehalse og sparet 500 timer om året på ordrehåndtering. De har desuden kunne optimere og udvikle deres forretning, så de kan bruge deres tid på god kundeservice og dag til dag levering, helt frem til kl. 21.00.

Hele vores ordrehåndtering er blevet automatiseret gennem Webshipper, hvilket har været vigtigt for at kunne tage næste skridt i vores vækststrategi. Det sparer os både tid og penge, mens det samtidig også gør det nemmere at onboarde nye medarbejdere på lageret, fordi det bare er super simpelt at bruge systemet.

Kristian Rasmussen | Medejer af GrejFreak.dk

500 timer

Med 60.00 årlige ordrer sparer GrejFreak 500 timer om året, det er i gennemsnit 10 timer om ugen.

Flere leveringsmetoder

Gennem Webshipper kan GrejFreak tilbyde flere og  fleksible leveringsmetoder.

Kundeservice og indkøb

GrejFreak har fået tid til at give deres kunder en bedre kundeservice og finde det bedste grej.

GrejFreak 

GrejFreak er veletableret webshop, der er kendt for sit brede udvalg af det bedste og fedeste grej inden for jagt, militær og outdoor. Casper Pedersen og Kristian Rasmussen grundlage GrejFreak i Casper og Andreas' forældres garage i 2008, men i dag er de vokset ud af huset og har etableret et lager på 1.000 m2 i Aarhus. GrejFreak var i deres e-commerce system begrænset af flere flaskehalse. De kunne bl.a. ikke tilføje mere end to leveringsmetoder, og på lageret skulle lagermedarbejdere navigere rundt i flere systemer for at plukke, pakke, afsende og fakturere deres ordrer. Det involverede f.eks at logge ind i et system for at printe faktura, og et andet system for at generere fragtlabels.

En lang og besværlig process der forhøjede risikoen for fejl og kostede værdifuld tid.

I vores fremtidige rejse vil vi gerne til udlandet, og vi ser Webshipper som en vigtig partner i den rejse, da vi let og hurtigt kan håndtere ordrer dertil og vi kan fokusere på produkter og kundeservice der skal passe ind i det marked.

Casper Pedersen | Grundlægger og medejer | GrejFreak.dk
GrejFreaks logo

Klar til fremtidige udfordringer

Efter at have implementeret Webshipper i deres shopsystem har GrejFreak opnået flere værdifulde forbedringer i det daglige arbejde. GrejFreak er nu i stand til at sende flere pakker meget hurtigere end før, de har desuden kunne flytte skæringspunktet for hvor sent på dagen deres kunder kan bestille varen og få den afsendt samme dag. De har derudover oplevet færre plukfejl på lageret, og de kan oplære nye lagermedarbejdere langt hurtigere. Grejfreak kan derfor bruge mere tid på marketing, drift, indkøb og alt det der driver forretningen fremad, imens Webshipper faciliterer nem og hurtig implementering af nye leveringsmetoder, hvilket gør dem i stand til at indhente flere og bedre tilbud på fragtaftaler hos de forskellige fragtfirmaer.

Med forventede 60.000 afsendte ordrer i 2020 og en besparelse på 30 sekunder pr. ordre kan GrejFreak se frem til en besparelse på 500 timer i 2020.

Book demo

Modtag case news direkte i din indbakke 

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med succes cases fra vores kunder i form af blogindlæg, video og podcast. 


Skriv dig op og få direkte besked, når vi har ny succeshistorier at dele. 

Få en gratis og personlig introduktion

Lad os sammen se på hvor meget tid og penge du kan spare

Få en gratis introduktion