Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Guten tag Deutschland – Eksporteventyr for danske webshops kan nu blive en realitet

Silkeborg og Amsterdam, november 11, 2020.

Webshipper, leverandør af nordens førende cloudbaseret Delivery Management-system stikker hovederne sammen med We Grow Webshops, et hollandsk startup, som hjælper mellemstore og store e-commerce virksomheder med at erobre det tyske consumer-marked og vækste til næste niveau. 

We Grow Webshops har stor succes med at hjælpe hollandske og belgiske e-commerce virksomheder med at starte op i Tyskland.

Der er flere udfordringer ved at gå ind på det tyske e-commerce marked. For det første er der mange og store konkurrenter, Amazon er en stor spiller, og så er der en kulturel forskel på hvad en tysker og en dansker forventer, når de handler online. Tyskerne forventer bl.a. tysk kundeservice, en tysksproget hjemmeside en tysk returadresse, samt nogle, for Tyskland, helt specifikke betalingsmuligheder.

Tyskerne er vokset op med et positivt blik på Skandinavien, og derfor er de også villige til at handle på en dansk webshop. Den skal dog opfylde nogle krav for at blive succesfuld.

Webshipper tilbyder en komplet løsning, sammen med “We Grow Webshops”. Samarbejdet består af tre dele:

  1. Digital Marketing: Lokale e-commerce eksperter sørger for oversættelse af webshop, SEO-optimering, SoMe-oprettelse, Amazon og generel “lokalisering” af webshoppen.
  2. Distribuering: Pick up eller X-border distribuering. Som dansk webshopejer er det muligt, at få sprøjtet forsendelserne direkte ind i det tyske distribueringsnetværk (til lave tyske priser).
  3. System integration. Med Webshippers systemintegration til We Grow Webshops booker webshoppen forsendelser direkte i Tyskland til en pris, der er forhandlet på plads baseret på en stor mængde forsendelser i Danmark, Holland og Belgien.

Hvis du vil vide mere om x-border distribuering, og om samarbejdet bedes du kontakte:

Peter Koch, Sales Manager, Webshipper

pko@webshipper.com

Telefon: +45 89 87 83 15