Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Fra national til international webshop

Nicoline

Nicoline

Har efterårets og julens online handel gjort dig klar på at vækste din forretning? 

Hvor skal du starte og hvilke markeder er relevante og konkurrencedygtige for din virksomhed? 

Alt omkring branding og markedsanalyser lader vi nogle andre kloge sig på, men med Webshipper er du sikret den tekniske støtte til en simpel løsning, når din forretning vokser og ekspanderer. 

Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, når du begynder at tænke på at udvide. 

Ny transportør

Går du med tankerne om at skulle have flere eller nye transportøraftaler, kan vi nemt hjælpe dig i gang – både med funktioner, som gør det muligt for dig at få et overblik over dine eksisterende fragtaftaler, samt integrere dine nye transportøraftaler nemt og hurtigt. 

Vi har et stor transportørbibliotek og kan hurtigt tilføje flere nye transportører, hvis behovet opstår. 

For dig, handler det om at finde de transportører eller services som dine kunder og potentielle kunder, finder attraktive ift. deres behov for fleksibilitet.

Told

Hvis du begynder at sende til udlandet, er der flere ting du skal være opmærksom på (link til e-bog). Det gælder bla. tolddokumentation, hvis du sender uden for EU. Tolddokumentation kan være uoverskueligt, men med den rigtige opsætning kan det gøres simpelt og automatisk. 

Det handler om at samle den nødvendige data fra din shop til din dokumentation, og dernæst sende det i det rigtige format til den pågældende transportør. Med et automatiseret dataflow sikrer du, at informationerne kommer frem, du sparer tid og ikke at forglemme, mindsker du risikoen for fejl. 

E-mails og notifikationer  

Når du begynder at sende til udlandet er det også nødvendigt, at dine kunder som minimum kan læse deres notifikationer og tracking mails på engelsk – naturligvis helst på lokalsprog. 

Det kan virke uoverskueligt og til tider unødvendigt. Men hvilken forskel gør det egentlig i det store hele for dine kunder? 

Undersøgelser viser, at vi i norden generelt er tilfredse med at læse på engelsk. Der er dog stadig en stor del af det svenske marked, som stadig vil foretrække at læse på svensk. Kommer du til Tyskland eller Frankrig, kan du forvente en enorm mængde henvendelser til kundeservice, hvis ikke din kommunikation er formidlet på lokalsprog. 

Kig på markedet og dine ressourcer, for at se hvordan det kan løses bedst muligt for dig. 

Ordreflow 

Forskellige lande har forskellige kundetyper, som måske endda køber forskellige typer produkter. Derfor skal dit lager måske optimeres igen eller dit ordreflow skal være anderledes.

Med tiden oplever du muligvis også en stor efterspørgsel i et bestemt land, og er dette uden for EU, kan det måske betale sig at benytte et lager i det pågældende land for at undgå told for dig og dine kunder. 

Carrier quoting 

Som supplement til dine nye transportøraftaler, skal dine priser i checkout også stemme overens med dine fragtpriser, så du ikke får et enormt tab på dine forsendelser ud af landet. 

Med Webshipper kan du sætte priserne i din checkout ud fra forskellige parametre og dermed vise priser, så du ikke taber penge på din nye forretningsmodel. 

Du kan opsætte priser på baggrund af dine kostpriser, så du f.eks. altid tjener 5% ekstra. Du kan også opsætte ud fra services, så forsendelser uden for byområder eller bestemte postnumre giver en større fortjeneste, hvis denne service er mere omkostningsfuld. 

Alt dette jeg har gennemgået kan vi hos Webshipper hjælpe dig med at automatisere, så du ikke står med frustrationer og bekymringer for dine forsendelser. 

Gratis demo

Bliv klogere på hvad Webshipper løser for dig i forbindelse med at vækste til internationale markeder. Download demoen og lad os tage en uforpligtende snak om hvordan du nemt kan skalere din forretning.
Signup_Tips_Tricks

Get Tips & Tricks directly in your inbox

We continuously update our website with Tips & Tricks in the form of blog posts, video and podcast.

Sign up and get notification when we have Tips & Tricks for you.