Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Digital markedsføring – Når video er kernen

Marie Andersen

Marie Andersen

Hvad er best practice når det kommer til digital markedsføring? Vores erfaring er, at hovedformålet bør være at være innovativ og ihærdig efter at være et skridt foran ens konkurrenter i skabelsen af digital content, der netop fanger opmærksomheden hos din målgruppe. Dertil er det vigtigt at kende til sine begrænsninger. Det er umuligt at excellere på alle parametre, hvorfor kompetente samarbejdspartnere er essentielt i forsøget på at skabe det rette budskab og kreative output. Men hvad er innovativ digitalt content, og hvordan lykkedes det at fange og vedligeholde opmærksomheden hos din målgruppe?

Lousiana Channel – Et strategisk kunstværk

Selvom digital content kan være funderet i kreative og ustrukturerede processer, er målbevidsthed, fokus og ikke mindst en velorganiseret strategi, fra vores erfaring, kernen til at være et skridt foran dine konkurrenter for at nå det bedste kommunikative værktøj. 

Et eksempel på en institution der har haft stor succes med at skabe en effektfuld strategi og fange en vanskelig målgruppes opmærksomhed, er museet Louisiana. Med online videoplatformen Louisiana Channel, har museet formået at opnå et YouTube-community på over 148.000 abonnenter og fange opmærksomheden hos mænd i aldersgruppe 18-35 år, siden 60% af deres abonnenter er mænd i denne aldersgruppe. Højest usædvanligt i museumsverdenen ifølge Louisianas Head of Digital Peder Wuth, der understreger at kanalens succes ikke blot opstod over natten. Inden kanalens lancering i 2012, besluttede museet at skabe en klar strategi, siden strategi er en af essenserne for succes ifølge Peder. Louisiana ønskede at være en del af den, dengang, nye YouTube-æra og visualisere kunst samt det kunstneriske arbejde på en kvalificeret og førende måde og vise kunstnernes arbejde fra en personlig vinkel. Tilmed ønskede de at skabe en platform der fungerede som en uafhængig enhed uden en direkte forbindelse til museet og dets kunstudstillinger. En strategi der viste sig at være yderst gunstig. Ifølge Peder, var en af kernefaktorerne for kanalens succes kombinationen af at følge mavefornemmelsen da de så et hul i den kunstneriske kommunikation på Youtube, samt evnen til at søge nye veje inden for museumsverdenen i modsætning til deres konkurrenter.

At vælge den rette platform

At anvende en videoplatform med en klar strategi for øje er essentielt, hvis du spørger Daniel og Bettina Weissensteiner fra video-produktionsfirmaet Augenblick. Udover at være istand til at kommunikere med din målgruppe, har du også muligheden for at indsamle brugbar data og tracke din målgruppes interageren. Udover at indsamle data, har du også muligheden for at tilføje CTA’er (Call to action) og kommunikere direkte med din målgruppe.

Video content – Et middel til et mål

Selvom video-content er anvendt i et stort omfang og anset for at være et must have, understreger Daniel og Bettina at video-content skal skabes med et klart formål. Som Louisiana, der formåede at skabe en klar strategi fra begyndelsen af deres lancering, er det yderst vigtigt at skabe en kommunikationsstrategi med et klart mål for øje, siden videoen skal ses som et middel til et mål. Tilmed er det vigtigt at at inkludere din målgruppe i din kommunikationsstrategi, siden der er et hav af æstetiske veje at gå, når det kommer til video-content. 

Eksempelvis kan brandingvideoer, i høj grad, blive anvendt til customer testimonials eller situationer hvor et professionelt output er kernen, hvorimod håndholdt kamera-æstetik kan virke anvendes med finurlighed og personlighed for øje. Uanset hvad skal du have din målgruppe i mente for at fastholde dine modtagere. 

At opbygge et publikum    

Ifølge Bettina og Daniel er vedholdenhed og personlighed tilmed kernefaktorer når det kommer til at opbygge sit publikum. En klar kommunikationsstrategi, kombineret med den korrekte æstetik er lig tillid, og skaber et bånd mellem dig og dine modtagere. Altså er det vigtigt at tage et klart standpunkt iht. strategi og æstetik. Selvom du ønsker at udvide din kommunikation i forsøget på at skabe et større følge, bør du huske at ethvert brand ikke er for alle. Være niche for at opnå succes. Dette gælder også i valget af streaming- og SoMe-platforme, idet hver platform kommunikerer forskelligt. 

En måde at skabe et publikum samt en personlig og direkte kommunikationstrategi kunne være gennem webinarer. En digital content-form som er yderst populær blandt vore kunder og anvendt med stor succes. ved at anvende webinarer har du, først og fremmest, muligheden for at spare penge ved ikke at skulle leje kursuslokaler. Derudover er der ingen begrænsninger i antallet af deltagere, hvorfor du har mulighed for at skabe et større publikum og opnå et større følge på længere sigt. I modsætning til fysiske webinarer vil dine modtagere også have mulighed for at stille spørgsmål gennem chat-faciliteter. 

Hvis du ønsker at vide mere og modtage flere tips og tricks iht. video content, kan du følge Augenblicks webinarer på deres facebookside: https://www.facebook.com/augenblickfil


Lyt også til podcasten 
Podcast #13 Louisiana Channel – Et digitalt kunstværk:

Signup_Tips_Tricks

Modtag Tips & Tricks direkte i din indbakke

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med tips & tricks fra vores kunder i form af blogindlæg, video og podcast. 

Skriv dig op og få direkte besked, når vi har nye tips & tricks at dele.